Dariusz Daniel Tutinas
Tsultrims bisættelse.
af Ole Nordstrøm
Tsultrim døde ved en drukneulykke mandag, den 27. august 2001, da stormen væltede hans surfbræt ud for Nivå.
Bispebjerg Krematorium var godt fyldt op, da vi mødtes for at tage afsked med Tsultrim, onsdag, den 5. september kl. 14 ved en buddhistisk bisættelse ledet af Lakha Rinpoche og Lama Ani Ea.
Lakha Rinpoche indledte med en tale for Tsultrim. Patrick Reilly akkompagnerede på guitar til to Milarepasange, Julian Pollock læste på engelsk en buddhistisk tekst, Anders Dupont, som havde koordineret ceremonien og hjulpet med praktiske ting, holdt en tale for Tsultrim og jeg kom med mit indslag.
Ceremonien afsluttedes med den korte Tjenresig pudja, hvor vi sagde mange mantraer, og til sidst kunne man gå op til den smukt dekorerede kiste og tage afsked. Jeg skriver disse ting, fordi vi søger at finde frem til en god form for ceremoni ved en buddhistisk bisættelse; som kan udformes ud fra forskellige ønsker og muligheder.
”Tsultrim Jungne,
Dariusz Daniel Tutinas.
Det er sørgeligt at sige farvel til en god Dharmabror.
Da jeg forrige tirsdag så, at Tsultrim ikke kom til Karma Pakshi meditationen, som han altid ledede, vidste jeg at der måtte være noget galt, for han ville altid have meldt afbud. Som foreningens formand var jeg i kontakt med politiet og selvom obduktion ikke kunne undgås, blev den udskudt til efter 3 dage, så det ikke var til skade.
Igennem mange år har Tsultrim også ledet Tjø pudja, hvor man forestiller sig at ofre det bedste man har, sin egen krop, og han har på et dybere plan forberedt sig på døden.
Umiddelbart ville man synes, at det var alt for tidligt. Han havde været munk nogle år og brugt al sin tid på dharmaen, Buddhas lære, og havde nu fået en videregående EDB uddannelse og var meget glad for sit undervisningsarbejde på seminariet og han udtrykte, at det arbejde ville han gerne have resten af sit liv. Men Tsultrims karma har været, at han skulle videre, og han har fået alle Rinpocheernes velsignelse og bønner for en god genfødsel.
For det tibetanske buddhistcenter, Karmapa Trust, varetog han arbejdet med at optage vores læreres foredrag og at distribuere bånd og videoer, og
han var altid stærkt engageret i debatten om centerets virke og var med i starten at oprette centerets hjemmeside.
Tsultrim gav afkald på familielivet i Polen og knyttede mange venskaber her i Danmark. Jeg har selv tilbragt mange meditationsaftener, nytår og fester sammen med Tsultrim og jeg mindes den gensidige glæde ved at lege med børnene.
Det er fint at Tsultrims mor har efterkommet ønsket om en buddhistisk begravelse. Hun har valgt at bringe noget af asken i en lille urne tilbage til Polen, som det er skik hos dem, samt at efterkomme Tsultrims ønske om at få urnen i urnehallen.
Vi er taknemmelige for, at hun skænker centeret Tsultrims buddhistiske ejendele, som han ønskede i det buddhistiske testamente, som man fandt blandt hans papirer.
Selvom det ikke er Karmapa Trusts ansvar at ordne alle de praktiske ting, er det meget flot at Danuta og Anders Dupont har påtaget sig at hjælpe, og Danuta har endda tilbudt at videreføre Tsultrims arbejde med at optage og varetage båndsamlingen. I centeret har vi lavet Tjenresig pudja og phowa, hvor vi tænkte på Tsultrim.
Da Kirsten og jeg lørdag ved 18 tiden kørte hjem fra en slægtsfest, så vi ved Amager strand en meget klar regnbue, og vi steg ud af bilen for at gå og nyde den. Helt umiddelbart og lidt i spøg sagde jeg til Kirsten: ”Nu er Tsultrim kommet i klar bevidsthed”. Da vi lidt efter kom hjem, lå der på telefonsvareren en hilsen fra Anders, hvor han sagde: ”Tenga Rinpoche har lavet Phowa for Tsultrim, og nu er der en flot regnbue på himlen”.
Tsultrim havde forbindelse til en del forskellige buddhistiske retninger, og det var en fin oplevelse den efterfølgende søndag at samles og bede sammen. Lakha Rinpoche følte det også stærkt og udtrykte ønske om, at de tibetanske retninger samledes på de store buddhistiske helligdage.
Tsultrim holdt meget af jazz, og derfor vil jeg på klarinetten spille Louis Armstrongs: What a Wonderful World,
og forbinde de lyse ting i tilværelsen med Tsultrim. (Sange uddelt)
Til slut vil jeg tage afsked med Tsultrim ved at spille på den tibetanske syngeskål og bede jer tænke på, at der strømmer lys ud til Tsultrim og hans familie.”
Efterfølgende vil Lama Ani Ea lave bardobønner i centeret på mandage og afslutte med en tsok-pudja, mandag, den 15. oktober kl. 19:00, hvor man bedes medbringe ofringer. Sådan anbefaledes det af H.H. Sabjung Rinpoche fra Bhutan, som Tsultrim havde som lærer. En del af bønnerne fremsiges på engelsk, hvilket alle kan være med til.
Da det er første gang, at en person har testamenteret sine buddhistiske ejendele til centeret, har vi haft en del overvejelser om hvordan vi skulle gøre.
Lakha Rinpoche gjorde opmærksom på, at vi først og fremmest skulle sørge for, at der blev betalt penge til de steder, hvor Rinpocheer og andre havde lavet særlige pudjaer, og i dette tilfælde er det virkelig mange steder, som Tsultrim har haft forbindelse med, og som bl.a. Ani Ea har formidlet. Danuta samler penge ind til donationer, og du kan medbringe dem på mandagene eller kontakte centeret.
Bånd- og videosamlingen kommer i første omgang til centeret, og bøgerne kan indgå i biblioteket. Munketøjet kan evt. gives til Sixten eller andre munke i Østen eller Polen. Billeder kan indgå i centerets samling. Thankaer, tekster og andre effekter kan evt. formidles til andre, som havde kontakt med Tsultrim,
og som kan have særlig glæde af tingene.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar