René Sundstrup

René Sundstrup

Nekrolog.
Født 18. Jan. 1960 kl. 14:38:32 i København

René besøgte mig de sidste ca. 7 år, når han kom til København på gennemrejse, da her var buddhistisk center, og allerede fra første gang havde vi et nært og fortroligt venskab.
Jeg satte bl.a. Renés horoskop og har senere korrigeret det. Både Sol, Merkur, Saturn og Mars i Stenbukkens tegn, med Saturn nøjagtigt på descendanten, hvilket peger hen mod forholdet til faderen og andre samt ægteskab. Da René døde, stod Saturn transit nøjagtigt over hans Måne i fødselshoroskopet.

René huggede tibetansk skrift i en stor sten for mig med indskriften: ”Karmapa Tjenno” og gav mig en sten med tibetansk ”Ah”. Han hjalp mig også med billigt indkøb af to meget flotte Buddha-statuer i granit til haven gennem hans ven Henrik, som støttede et børnehjem i Indien.
Medens jeg som sædvanlig lavede glidefald om morgenen, så jeg pludselig René for mig, og jeg fik en stærk følelse af, at jeg savnede ham. Jeg ringede til ham, og han fortalte, at han havde prøvet at få fat i mig, men jeg var i tilbagetrækning på Askø. Da han fortalte mig, at han ville til Katmandu og dø i nærheden af sin mester, Chokling Rinpoche, tilbød jeg, at han kunne sove i centeret på 2. Sal, og det var han meget taknemmelig for. Han boede der i fire dage, og vi var meget sammen, og han var en fremragende fortæller om sit liv og anskuelser.

Barndommen havde været meget hård og speciel. Han var født med fødderne krummet bagud, så han ikke kunne gå, og hænderne var også deforme. Han var ofte på sygehuset og blev jævnligt opereret uden bedøvelse. Bare han så et sygehus, vidste han, at det ville gøre ondt, og han havde kroniske smerter. Han fortalte, at hans sygdom var meget sjælden, og han var den eneste i verden, hvor man havde kunnet følge den gennem otte generationer, så han blev brugt som en slags forsøgsperson. Han var nok en stor belastning for forældrene, som tidligt blev skilt, og han så ikke meget til faderen. Da faderen var kunstmaler og ikke tjente nok penge ved det, overlevede de ved, at han var en slags kræmmer, og Rene lå ofte under bordet og lærte hurtigt at se, hvem det kunne betale sig at handle med. Moderen skubbede ham også fra sig og gav ham aldrig et knus, og da hun skulle tjene penge, opvoksede han nærmest hos mormoderen.
Skolegangen i Randers var heller ikke normal, og han blev drillet af de andre børn. Men da han ikke kunne udfolde sig fysisk, blev han en stor læsehest. Som større dreng i 12 års alderen fandt han ud af, at hash dæmpede hans smerter, og det var grunden til at han begyndte at ryge og senere også prøvede andre stoffer.

Ungdommen var også præget af hash-miljøet, og han spillede guitar og blev forsanger i et band samt tjente lidt ekstra ved at lave læderarbejde. Han blev gift med Inge og fik senere drengen Thor. Ti år senere blev de skilt. Han var meget skuffet over, at han ikke fik at vide fra hans stedmor, at hans far var død, så han kunne komme med til begravelsen, og han arvede ikke den mindste lille ting.

Buddhismen blev et vendepunkt i hans liv. Han mødte Ole Nydahl og fik tilflugt. Han havde store meditationsevner og lærte til andres forbavselse straks den lange Dorje Chang bøn udenad, og kort tid efter lærte han phowa-meditationen, hvor man sender bevidstheden op i dødsøjeblikket. På et tidspunkt mødte han sin rodlærer, Chokling Rinpoche. René gik sine egne veje, og han var meget ærlig og ikke bange for at sige sin mening. Han fortalte om en del af sine specielle meditationsoplevelser, hvilket man kun gør, hvis det kan gavne andre, det var ikke for at prale. Han fortalte hvordan tingene af sig selv opstod i sindet, og han vidste ting om Dharmaen, som ingen havde fortalt ham. Før han blev buddhist, fik han lavet tatoveringen på skulderen. Han vidste ikke hvad det betød den gang, men det var et tegn på den dybeste forståelse.

Vild yogi. Mange har sikket synes, at han var skør, når han pludselig råbte: ”phæ”, og nogle fik et chok. Det bruger man til at erkende sindets rene natur, og det var spontant kommet til ham. Han brugte megen tid til meditation i tilbagetrækning i Nepal og Indien. Det var en helt speciel oplevelse at meditere i Asura-hulen ved Kathmandu, hvor han fik særlige evner. Med sin dybe og kraftige stemme blev han tilbudt at være omse/forsanger i et kloster, hvilket han afslog, og man undredes også over, at han i èt åndedrag kunne sige syv lange Dorje Sempa mantra, hvilket jeg lærte fra ham. Vi spillede og også begge Di-dje-ri-du, de australske horn. Jeg havde tidligere foræret ham en lille Stupa (tegn på Buddhas sind), der var fyldt op af Tenga Rinpoche, samt en lårbens-trompet, og han bemærkede, at jeg gav ham mine bedste Dharmating. Til sidst fortalte han mig på en digital optager, at han var en inkarnation af Tsewang Norbu, en stor Nyingma yogi i Tibet i familie med den store Khyentse Rinpoche, og han fortalte om, hvordan en gammel lama havde studset over, hvor meget han lignede Tsewang Norbu. Denne havde fået sine elever til at love, at de ikke ville gøre forsøg på at finde hans næste inkarnation, og hvis de gjorde forsøg på det, ville de blive genfødt i de lave verdener. René henviste mig til bogen fortalt af Tulku Urgyen Rinpoche: ”Blazing Splendor”.

Afskeden. René havde i længere tid haft ondt i brystet, men lægen afviste ham bare, og senere viste sig en kæmpe tumor i lungerne og metastaser i knogler og andre organer. Lægen og vi andre var meget forbavset over, at han kunne tage det så roligt, og de sidste dage han besøgte mig, var meget sjove og opløftende, det var fantastisk at møde en praktiserende, der var så afklaret. Det var vigtigt for ham at sige ordentligt farvel til sin søn, Thor, som han hjalp meget, samt til sine få helt nære venner. Han ville så gerne have set filmen: ”Flammen og Citronen” idet han som barn gik meget op i modstandsbevægelsen, fordi noget nær familie havde været frihedskæmper. Filmen var for ny til at låne, så jeg købte den på DVD. Han var godt rustet med morfin fra lægen og sine få vigtigste ting, og havde i sindet taget dyb afsked og han nåede lige at være med til Bardo-indvielsen med Kuno Rinpoche. I lufthavnen virkede han glad, og det ”smittede”; men bagefter fik jeg dog en reaktion af at savne ham. Hver dag lige siden har jeg lavet og dedikeret for ham, Hvid Tara for langt liv og Gønkar for lyset i Bardoen. Turen til Kathmandu varede 35 timer, fordi selskabet havde udstedt en forkert billet.
I Kathmandu indlogerede han sig på et hotel nær Chokling Rinpoche, som også var til stede dagen før og lige efter hans død og lavede phowa. Han havde også mødt sin Tjø-mester derude, og han havde fået det meget bedre efter ritualerne og noget stærk medicin; men det kunne ikke overvinde døden, som skete den 21-11-08 kl. 17:15. På det tidspunkt gik transit Saturn over hans måne i fødselshoroskopet, så det har nok stået i ”stjernerne”. Jeg skal ikke udtale mig om han var en inkarnation af Tsewang Norbu og at han følte sig stærkt forbundet med Küntu Zangpo, urbuddhaen, jeg kan blot sige, at han som ven var en stor inspiration i mit liv. Jeg hørte hvordan han hjalp hundene i Indien og viste et lysende eksempel for sine gamle venner.

Afskedsceremoni. På 49. dagen efter Renés død, lavede vi en lille ceremoni med hans søn og tidligere kone og nogle nære venner, og fik på den måde taget en god afsked med René. En af vennerne havde været sammen med en clairvoyant, som sagde at René var til stede, og han var meget beæret over, at vi ville lave en ceremoni for ham, og under hele Tjenrezig-meditationen mærkede hans tidligere kone, at René kildede hende bag det ene øre, som han plejede. Hun og sønnen tager til Kathmandu den 14. jan. for at hente hans ting og opsøge hans mester , og de havde på fornemmelsen, at han ville vise dem nogle ting.
Må du hvile i stor ligevægt i Küntu Zangpos lys og sprede lys og velsignelse til os alle!

Ole Nordstrøm