Merete Skouenborg

Til minde om Merete Skouenborg
af Ole Nordstrøm

På min tilbagetur fra Askø ved Lolland fik jeg den indskydelse at besøge Merete, og jeg ringede i forvejen. Af hendes mand, Ulrik, fik jeg at vide, at hun næsten lige var blevet indlagt på Nakskov sygehus til undersøgelse, og jeg besøgte hende der. Hun blev glad for besøget, men var meget afkræftet, og hun blev glad for Dalai Lama pillerne og mit medicin-buddha billede, som jeg plejer at have med. På stuegangen mens jeg var der, havde de stadig ikke fundet ud af, hvad hun fejlede; men fire dage efter døde hun af kræft.

Merete havde lige fortalt om sine fremtidsplaner med studier, og vi var ved at færdiggøre en bog som Merete havde oversat fra engelsk: ”At vække den sovende buddha” af Tai Situ Rinpoche på vores eget forlag, Karmapa Tryk. Den havde trukket ud i fem år, fordi vi havde ventet på tilladelse fra forlaget Shambala, som ikke reagerede, men nu havde vi fået tilladelsen fra Situpa, som havde alle rettighederne til bogen. Foruden mange artikler og oversættelser til Dharma Sol, havde Merete tidligere oversat ”Relativ verden, absolut sind” og ”Bodhicitta” af Tai Situ Rinpoche samt ”Bardo og Befrielse” af Tenga Rinpoche og ”Lo Djung – Syv punkts sindstræning” af Chekawa.

Under Kadjy Ngag Tsø indvielserne på Lolland i midten af firserne snakkede vi sammen om vores fælles interesse, musik, og Merete underviste i sang og blokfløjtespil, ud over at hun havde sin psykologi uddannelse. Merete fortalte, at hun ikke kunne lide at stå frem og optræde eller være leder. Men hun havde mange evner. Hun var en god igangsætter og for eksempel støttede og samlede hun ind til et lille nonnekloster i Himalaya.

I flere perioder boede Merete hos os i centeret, fordi hun lavede mad under flere af Namse Rinpoches besøg, og vi havde mange fortrolige samtaler. Merete var således også den eneste tilstedeværende ud over den nærmeste familie, da vores søn , Johan blev buddhistisk viet af Namse Rinpoche. Hun og datteren, Pernille var også med til indvielsen af min tilbagetrækningshytte på Askø, sammen med naboerne og nogle få nære venner på Lolland. Hun blev meget inspireret af tanken og fik selv opført en lille tilbagetrækningshytte i deres have på Lolland. Selvom hendes mand, Ulrik som organist i en kirke er mere engageret i kristendommen er det fineste dog, at de kunne acceptere og støtte hinanden og give hinanden space.

I de sidste år fik Merete også opfyldt sine rejseønsker, og hun var med datteren Pernille på pilgrimstur i Østen og senere også i Tibet.

Efter familiens ønske blev Merete begravet på Lolland. I den buddhistiske urnehal på Bispebjerg kirkegård har begravelsesudvalget (lama Ani Ea, Brian Zinck og jeg) lige fået tilladelse til at opsætte en mindetavle i ædelt træ til små messigplader med navn og data, således at vi kan mindes Merete og andre buddhister, som ikke får asken derud.

Jeg sidder og færdiggør disse mindeord på 49. dagen for Meretes død.
Ani Ea sørgede straks for at kontakte H.H. Karmapa og de andre Rinpocheer, som Merete havde nær kontakt med, for at lave ønskebønner og Phowa, en gruppe buddhister tog med til begravelsen på Lolland, i centeret blev der lavet Øpagme tsok-puja med Kunu Rinpoche, og i dag vil der også blive bedt ønskebønner for Merete.
Heldigvis er der efterhånden i Vesten blevet mere ligestilling med mulighederne for at praktisere Dharma, så jeg vil ønske for Merete, at hendes gode karma må føre til et dharmasted.

Din alt for tidlige bortgang vil efterlade et stort savn hos både familie og venner samt alle de, der nød godt af din store virke.
Jeg vil huske dig Merete for din dybe indsigt og menneskeforståelse, de musiske kvaliteter, de mange oversættelser, din varetagelse af familien og dit åbne sind.
Må du hvile i den store frydstilstand uden tilknytning eller modvilje.