søndag den 8. februar 2009

Thea Sella Nordstrøm


Til minde om Thea
Af Ole Nordstrøm
Kirstens tale er også udtryk for Johan og mine tanker og udtalelser i forløbet, og som Thea skriver, har vi i vores sorg følt samhørighed og trøst ved familiens, venners, kollegers og buddhisters medfølelse, bønner og mange hilsener.
Vi har følt, at vi har et stort netværk.
Det havde Thea også, men hun kappede nettets tråde over, og hang som en edderkop frit i luften i sin ene tråd med forbindelse opad uden at få næring fra sit net.

Vores frustration har været, at vi ikke fik noget at vide og ikke fik lov til at hjælpe Thea i hendes mentale sygdom.

Som syvårig fik Thea buddhistisk tilflugt af meditationsmesteren, Kalu Rinpoche, og på sommerkurser kunne hun sætte sig i meditationsrummet i 3 timer og sige mantraer.
Hun havde utrolig mange kreative evner i teater, dans, forfatterskab og tegning og med sin store fantasi kunne hun underholde sine fætre og kusiner, og som pædagog tryllebandt hun børnene med sine fortællinger.

Jeg mindes episoden på Amager Lilleskole hvor hun som 10-årig optrådte for hele skolen og forældre, og alle svingede med. Hun fik også Johan med og elskede ham over alt. ”Det er min Lohan, som hun sagde som lille.
Hun fik også Johan med på en vrap til både lærere, kontorpersonale og rengøringsfolk, som hun lavede til dimensionen på pædagogseminariet, hvor de begge blev færdige samtidig.


Thea var en meget dygtig danser. Som barn gik hun til ballet, og senere til mere moderne dans. Hun stillede op til danmarksmesterskaberne i Hip Hop og blev nr. 2.

For at overkomme sin angst gik hun til Jiu Jitsu og nåede helt til tops med brunt bælte og kæmpede med herrene med sort bælte. Desværre var der en fyr, der ikke kunne tåle at tabe og sparkede hende i hovedet, og så holdt hun op.
Da hun i længere tid boede på en græsk ø sammen med sin veninde, fik hun en græsk ven. En gang slog han hende. Hun fortalte, at hun let kunne banke ham, men vendte ham i stedet ryggen, og han havde tabt!

Thea har altid været utrolig betænksom og generøs, og mange vil sikkert huske hende for det smittende humør.

I sit sidste afskedsbrev skriver hun til sidst:”Kære forældre! elsker jer højt! Hver gang I ser en stjerne, vil I så tænke på mig! Kan bare ikke fortsætte! Kærlige hilsener, lys og varme fra Thea. Netop denne stjerneklare nymåne-aften tog jeg min stjernekikkert ud ved mit sommerhus på Askø, og har aldrig før set Mars med bjergringe så tydeligt.


Theas tibetanske navn var: Karma Rinchen Gyatso, hvilket betyder ”Ocean af ædelstene”,
og jeg vil huske hende som den skønneste og strålende perle.

Tak til jer alle for det I har gjort for os og især for Thea.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar