Lama Tashi 

Mindetale ved Lama Tashi, bisættelse den 3. juli 2021 

 1) Pim. Vi lærte Lama Tashi at kende i midten af 70’erne. Da blev du kaldt Pim. Du var en god håndværker med forstand på kvalitet. Du lavede læderting, og da jeg flyttede for dig, var der f.eks. lækre slibesten fra Japan. Du solgte til ”Det 3. øje” ved Strøget, og senere lavede du Guru Rinpoche statuer i en plastic legering. Du blev gift og fik sønnen, Sigurd. Forlod dem som prins Siddharta. Dit retreat foregik i Kalu Rinpoches retreatsted i Kagyu Ling, Frankrig. Du havde nær kontakt til Ayang Rinpoche og Kunga Tulku i Darjeeling, for hvem du var sponsor, og jeg overtog sponsoratet, da du gik i 3 års retreat, og jeg blev også sponsor for dig. Da du var færdig, forærede du mig dit silke meditations klæde og en smuk phurba. 

 2) Lama Tashi. Du fik dit virke som ledende Lama på det nyoprettede retreat- og kursuscenter ved Sølllested på Lolland, Dueholm, som fik det tibetanske navn, Karma Tjø Phel Ling. Det var den vanskelige opbygningsface, og i Hippy-tiden var du nødt til at være temmelig streng, for at holde orden. Det var en fantastisk tid med indvielser, mange Lamabesøg, især af Hans Hellighed den 16. Karmapa, Tenga Rinpoches tilbagevendende kurser og bygning af Stupaen, samt den 3 ugers lange indvielsesrække af Kadjy Ngagtsø med Jamgon Kongtrul Rinpoche. Jeg var ledende koordinator for projectet, og vi arbejdede meget sammen. Da splittelsen kom i 1992 tog Ole Nydahl centeret, og du/vi blev smidt ud. 

 3) Du flyttede til Tyskland og boede i mange år sammen med Andrea Liebers, indtil du blev syg og flyttede til Danmark. Men Andrea holdt stadig nær kontakt og besøgte dig ofte. 

 4) Sygdomsforløbet var utrolig langt. Du boede hos os i Badensgade i mange år, og du flyttede ind på 2. sal. Jeg husker særlig praksis weekender med Gønkar, den hvide Mahakala. Nu så jeg også dit rigtige navn, Pieter Willem Bruin, og du var oprindelig fra Holland. Til Karmapa Trust forærede du den store hvide Tara statue, som blev fyldt og indviet af Tenga Rinposhe. 

 5) Da du ikke længere kunne klare trapperne, flyttede du til den nærliggende beskyttede bolig, Sundparken ved Lergravsparken, og senere måtte jeg igen flytte for dig til plejehjemmet ved Bispebjerg. I mange år blev du plejet, og i 3 år med sondemad, med virkelig søde sygepassere, og besøg af dharma-vennerne, og det var dejligt at se din søn, Sigurd, som også var der. 

 6) Vi vil huske dig for din store indsats og dygtighed som Lama, og som pioner for udbredelsen af Dharmaen i Danmark. Ære være dit minde! 

Som TAK har jeg bestilt en mindeplade til opsætning på mindetavlen i Urnehallen. Lama Tashi Pieter W. Bruin 30. august 1941 - 22. juni 2021.

             Ole Nordstrøm
 

Martin Budtz

Martin døde den 27. september 2013 i en alder af 52 år.
Født i 1961 i vædderens tegn. Han var trist, og hjertet ville ikke mere.
Martin flyttede ind i centeret i Vesterbrogade 37, 1620 Kbh. V. ved centerets oprettelse i 1994.
På det tidspunkt var det Namse Rinpoche der jævnligt kom i centeret og også indviede det, og Martin fik tilflugt og et særlig nært forhold til Namse Rinpoche.
Jeg var formand for Karmapa Trust og havde megen kontakt med Martin især på områder for blad- og bogudgivelser, idet jeg var redaktør og Martin stod for layout og deltog i det redaktionelle arbejde for foreningsbladene Karmapa Nyt og Dharma Sol i perioden 1994-96. Han indførte bl.a. et nyt layout i A4 størrelse og kom med mange spændende opsætninger og billeder. Martin passede også Dharma-Shop i en periode.
Vi havde også meget samarbejde omkring bogudgivelserne, som jeg var redaktør af. Han stod for grafisk tilrettelæggelse, sats og produktion af Tenga Rinpoches bog: ”Bardo og Befrielse”, Karmapa Tryk 1998, og ”At vække den sovende buddha” af Tai Situpa 2005. Det hele som en ofring uden honorar.
Jeg besøgte Martin en del gange i hans lejlighed på Nørrebro, hvor vi arbejdede, og vi gik nogle gode lange ture i Dyrehaven og havde nogle fine og dybe samtaler. Han havde nogle psykiske lidelser, og jeg besøgte ham nogle gange på Bispebjerg hospital. Han havde et åbent og følsomt sind, men han følte sig ofte forfulgt og overvåget.
Han forærede mig nogle af sine bladudgivelser af ”Øverste kirurgiske – poetisk hjernevinding” 1997, og jeg gengiver noget her, idet hans poesi var meget buddhistisk inspireret.
Mit liv er enkelt
Mit liv er enkelt, jeg har kun det jeg skjuler.
Min opmærksomhed er flagrende og gennemsigtig.
Jeg hører aldrig sætningerne til ende.
Jeg har en del venner, som jeg ikke ved noget om.
Når jeg siger noget, får jeg tilbage med samme mønt.
Jeg elsker tanken om at elske, men jeg ved ikke hvordan man gør.
Jeg tør ikke sige om hun er forelsket i mig,
og jeg vil ikke sige, at jeg elsker hende.
En dag blev jeg eftersøgt i lufthavnen,
men jeg kunne ikke tro, nogen kunne hedde sådan.
Omgivet af lys.
Jeg sidder her omgivet af lys
I et rum i et hus
Mens træerne gror
I en by fuld af by
Da jeg forstår at jeg er vågen
i en sætning der drømmer.
Martin havde mange evner, og det var først senere at jeg fik at vide, at han var en rigtig dygtig trommeslager, men han kom jo også fra kendte og dygtige forældre, Vinding og Lasse Budtz.
Jeg var desværre i Tjekkiet, da Martin døde, så jeg kunne ikke deltage i bisættelsen, der foregik den 2. oktober på Rigshospitalets store kapel. Ani Ea ville deltog, og det er godt, at hun har den hurtige forbindelse til H.H. Karmapa og vore høje Lamaer, som beder for Martin. Ani Ea har også efterfølgende været i kontakt med forældrene og mødes med dem i Urnehallen for at vælge plads til hans urne og lave bønner derude.
 Det gjorde et stort indtryk på mig med hans tidlige bortgang, og jeg vil mindes de mange gode stunder, vi har tilbragt sammen. Det er Martin på billedet bagved til venstre for Tenga Rinpoche sammen med bestyrelsen for Karmapa Trust i Vesterbrogade.
Ære være hans minde.

Ven. Tenga Rinpoche

Mindeord ved ét året efter Rinpoches død til ceremonien: ”Calling the Lama from Afar” i centeret.

1. Uden at kende Rinpoche, betalte jeg hans billet til Danmark for at komme under lægebehandling for hans fod, fordi centeret på Svanemøllevej (hvor jeg var i bestyrelsen) ikke havde penge. Han boede på centeret i 3 mdr. sidst i 70'erne og underviste i Dharma, thormaer, mandalategning af Dorje Sempa, og Djar Ling (obo), og vi spillede sammen til en 2x2 dages Njungnæ uden at spise og drikke på 2. dagen, så det var hårdt at spille med tør mund. Senere fik jeg undervisning sammen med Kim Menzer.

                                Hans Hellighed Karmapa Urgyen Dorje sammen med Tenga Rinpoche
2. Kirsten faldt i Sankt Hans bålet under sommerkurset i Rødby centeret. Jeg var på hospitalet i Nakskov med hende og skyllede med koldt vand hendes 3. grads forbrændinger på ryg og skulder. De ville indlægge hende, men Kirsten ville ned til Tenga Rinpoche igen, og hver dag pustede han på sårene med velsignet vand, og smerterne forsvandt. Ved eftersynet 14 dage senere på Rigshospitalet, kaldte lægen de andre læger til, og sagde, at der var sket et mirakel. Huden var meget flot, og hun slap for at skulle have transplateret hud fra andre steder af kroppen, og senere kunne man kun se det ved, at huden er en smule lysere, når hun er brun. Det gav hende stor tillid til Rinpoche.

3. Rinpoche instruerede i at bygge den store Stupa i Rødbycenteret, karma Tjø Phel Ling, hvor jeg havde brugt de sidste penge af min arv for at købe centeret. Jeg fulgte processen meget nøje og lavede en smalfilm om det, og en fuldmåneaften forklarede Rinpoche mig om betydningen af de forskellige trin.

Senere så jeg i en drøm, en Stupa stående i vores have, og jeg spurgte Tenga Rinpoche, om jeg måtte bygge en sådan Stupa på det sted, og han svarede ja, hvis vi ejede grunden. Bygningen tog et år, og næste gang Rinpoche kom på besøg, lavede han den lange indvielse og fyldte stupaen op med de rituelle ting, bl.a. 108 thormaer med velsignede riskorn o.s.v. Han påpegede i øvrigt, at den nederste firkant var lidt for lav.

4. Da jeg næste gang havde en drøm om en mindre Stupa ved min retreat hytte på Askø, som jeg selv havde bygget, havde jeg først lavet et 1 meter højt fundament, og i forbindelse med at jeg spurgte om jeg måtte bygge denne Stupa, sagde han ja, men der skulle være et højt fundament.

5. Jeg startede med at blive valgt som formand for Karmapa Trust på den stiftende generalforsamling i februar 1993 (20 års jubilæum i år) og når Tenga Rinpoche kom på besøg i Danmark, boede han normalt hos os i Badensgade med sit store følge, og han gav kurser på min skole, Den Classenske Legatskole. Her gav han på min opfordring også belæringer for børn, og det var jeg meget glad for.

Vi var lidt bange for de mange trapper i vores hus, især de indvendige, men Rinpoche sagde, at det var ligesom i Tibet, og han følte sig altid hjemme, når han boede hos os. Da Tenga Rinpoche havde fyldt den store Tara statue og lavet ceremonierne i huset, sagde han, at nu skulle vi betale husleje til Tara, og grinede.

Stupaen i haven

6. Af Tenga Rinpoche fik jeg i 10 år særlige belæringer med en lille gruppe hvert år i på sommerkurset i Belgien, og det betyder meget for mig, selvom jeg ikke har realiseret instrukserne.

Rinpoche kæmpede med sukkersyge og de hårde følger, der gik ud over øjnene og amputation af benet og fingre. Han var et lysende eksempel på at klare modgang og smerter, og hans elever elskede ham højt for hans hjertevarme og medfølelse.

                                         Tenga Rinpoche kommer på besøg i Badensgade.
7. Om særlig vigtige ting fik jeg besked i drømme fra Tenga Rinpoche, f.eks. at jeg deltog i den store Kalachackra indvielse i Polen.
Jeg taler normalt ikke om mine klarsyns-drømme, men jeg drømte således også om, at Rinpoche skulle dø, og jeg blev meget ked af, at jeg ikke nåede at besøge ham i Kathmandu. Han var ikke død på det tidspunkt, og jeg bestilte straks billetter, men først lige efter påske. Desværre gik det som i drømmen, at Rinpoche var død da jeg ankom; men det var godt at kunne deltage i ceremonier og bønner.
Jeg vil ikke sammenligne Tenga Rinpoche med mine forældre; men en gang sagde Rinpoche til mig: ”I never forget you”! Jeg følte, at ikke kun var for dette liv, og sådan vil jeg også sige det.

Dette være sagt i dyb taknemmelighed til min Lama og meditationslærer i forbindelse med ønskebønner om at han vil gå ud af buddhatilstanden og lade sig inkarnere blandt os.

                                         Det sidste farvel.

Buddhistisk bisættelse

Som stifter af urnehallen på Bispebjerg kirkegård i København og som tidligere formand for Karmapa Trust, center for tibetansk buddhisme, har jeg skrevet nogle nekrologer. Dem vil jeg gerne dele med andre, fordi andres liv kan være en inspiration for os alle, og det er godt at tænke og bede for de afdøde.

Det vil således også være muligt at vedføje andre personer eller tilføjelser, kommentarer og billeder til siden.

Ole Nordstrøm

Ove Lauridsen

Ove Lauridsen


Født: 25. maj 1944

Død: 16. nov. 2012
Af Ole Nordstrøm



Jeg har kendt Ove i rigtig mange år siden midten af 70.erne, og han var en rigtig hippie til sine dages ende. Især de sidste år i forbindelse med vores lange samarbejde, fortalte han meget om sit liv og især om 70’erne.

Ove fandt mange paralleller mellem den tibetanske yogi Milarepa og hans egen ungdom.

Oves familie var fra Jylland, og Oves far var den første af en stor familie på over 75, der tog studentereksamen i Høng. Faderen drev en stor forretning; men han døde pludselig af en hjerteprop i 1961 kun 48 år gammel, og Ove var 16 år gammel.

Enten skulle forretningen sælges eller drives videre af en ansat bestyrelse. Det blev moderens bror (Oves onkel) der drev den videre, og han var også direktør i ØK. Efter 2 år, da moderen ville sælge forretningen, viste det sig, at alle værdier var sivet ud.

Ove havde taget kørekort som 18 årig, hvilket han fik, fordi han holdt op med at ryge. Han hentede familiens bil, som onklen havde givet til forretningsføreren. Onklen kom vredt farende, moderen græd, men Ove var den første, der turde sætte sig op mod ØK direktøren. ”Det er vores bil, og derfor skal den stå i vores garage”.

Ove blev så den anden i familien, der fik studentereksamen, og fra -64 til slutningen af 60erne studerede han fysik og kemi på Københavns Universitet, herunder atomfysik og kvantefysik, der fortalte, hvorledes sindet er et element i måleproceduren. For at udforske dette sind, prøvede han LSD og hash og erfarede illusionerne om stof, rum og tid.

Han besøgte udstillingen i Brede: ”Buddhas veje” i -71, og i okt. -73 mødte han Kalu Rinpoche og Dalai Lama og Ole Nydahl. I Dec. -74 var han med og så den 16. Karmapa holde kroneceremoni i Odd Fellow Palæet.

Ove brugte mange penge og energi til grej og materialer for at fotografere og videofilme vores Lamaer når de kom på besøg.

I 1970’erne var Ove medlem af bestyrelsen af rødstrømperne, som eneste mand, men senere ville de kun have kvinder. Ove boede i forskellige kollektiver, Maos Lyst og Brumleby.

De sidste år blev Ove også interesseret i slægtsforskning, og han fik lavet en flot indbundet slægtsbog, som førte slægten helt tilbage til Skjalm Hvide, ellevehundredtallets mægtigste herremand på sjælland.

Det vigtigste sociale liv var med Ea og Malte, for hvem han virkede som en far. Men Ove var også i mange år formand for beboerforeningen, hvor han gjorde et stort arbejde.

Vi samarbejde i en lang periode om projektet: www.Buddhistisk-bisaettelse.dk , sammen med Ani Ea og Brian Zinck. Ove stod for opsætning m.m. af hjemmesiden og folderen. Til møderne var han særlig glad, når han fik piskefløde til kaffen!

Senere gik han med i vores samarbejde med Adam Måløe om fremstilling af hjemmesider: www.darwin-buddha.wetpaint.com . Han udformede også selv en del hjemmesider og facebook om emnet, og så lavede han også hjemmesider som www.fotorammen.dk , og www.webterminalen.dk

Jeg læste på hans hjemmeside, hvordan han havde skrevet dagbog om sit sygdomsforløb, hvori jeg besøgte ham en del. Han fortalte om sin hjerteprop, hvordan han i koma havde besøgt sin lejlighed, og gået rundt der, uden at røre noget. I øvrigt var jeg meget imponeret af de mange radioapparater, han selv havde bygget, og som kunne række langt ud i det ydre rum. Under sygdomsperioden, gjorde han virkelig meget for at genoptræne og køre lange ture på cykel.

Til mine fødselsdage, kunne man ofte finde ham i samtale med min granfætter, højenergi-professoren Holger Bech Nielsen.

Jeg vil huske og savne Ove for hans åbne sind og humor, store hjælpsomhed med computeren, programmer og hjemmesider; men først og fremmest det nære og specielle venskab.

Niels Geistrup

Niels Geistrup

Født: 6/4 1944 Død: 5/5-2011

Til minde om.

Niels døde torsdag, den 5. maj 2011.

I nogle år havde han døjet med hjertebesvær og måtte ikke overanstrenge det.
Han havde været ude at flyve på en rejse sammen med sin samlever i 25 år, Helle. Det var måske noget risikabelt at flyve med et dårligt hjerte; men Niels ønskede et normalt liv. Dagen efter hjemkomsten om morgenen var han stille sovet ind.

Vi havde talt meget sammen to år før på Tenga Rinpoches sommerkursus i Belgien, og Niels gik meget op i ayurveda behandling og ville tage til Sydindien. På vejen til Belgien havde han lige taget afsked med sin afdøde ven, Thomas nær Dysseldorff.

Mange af de første buddhister kendte Niels, fordi han som rejseleder havde arrangeret Ole og Hannah Nydahls grupperejser til Indien, Nepal og Ladakh, så man må sige, at han havde indflydelse på den tidlige buddhismes overførsel til Vesten.
Niels havde i mange år virket som rejseleder, især på Grønland, og han var en god ledertype, der virkelig tog sig af den enkelte med interesse og intensivitet i samtaler, og selvom det ikke var særlig ofte at jeg mødte Niels, var der altid et fortroligt og behageligt venskab.

Første gang vi kom tæt på hinanden var ved Synnøves TV udsendelse i slutningen af 80erne. Det handlede om de forskellige religioners indstilling til døden, og jeg repræsenterede buddhismen. Niels fortalte om sin før døds oplevelse, hvor han så en tunnel og lyset for enden og hvor hvide skikkelser modtog ham. Han så sit liv; men så at der var flere ting han skulle udrette og besluttede at vende tilbage til livet. Han fortalte, at denne oplevelse ændrede hans liv; men han var ikke specielt religiøs og havde et mere overordnet syn på tilværelsen.
Niels var meget glad for Tenga Rinpoche, og kontaktede mig altid for interviews, når Rinpoche kom på besøg. Og Tenga Rinpoche spurgte til Niels, hvis han ikke dukkede op.
Niels og Helle boede i mange år på Christianshavn; men han må have fornemmet, hvor det kunne bære hen, for de flyttede til et mindre sted ved Ryvangen og fik ryddet godt op i tingene til et mere enkelt liv, så det var mere overskueligt.

Bisættelsen fandt sted fredag den 13. maj kl. 15 fra Kapellet på Bispebjerg Kirkegård. Lama Ani Ea havde været meget behjælpelig med forberedelserne og kontaktet H.H. Dalai Lama, H.H. Karmapa og Tenga Rinpoche for særlige bønner. Både Lama Dorji og Ani Ea stod for selve bisættelsen, hvor Ani Ea indledte og vi sammen lavede Tjenrezig meditation og Amitabha mantra. Jeg sagde nogle ord, spillede til ønskebøn sangen og afsluttede med den tibetanske syngeskål. Man kunne gå op til kisten og tage afsked og sige mantra og lægge skærf. Det blev en fin afsked med en god dharma ven.

Lamaerne og Helle var også med til ligbrændingen og sagde bønner i den forbindelse, og asken blev delt i to urner. Den ene kom i den buddhistiske urnehal på Bispebjerg Kirkegård.
Til den anden forseglede urne søgte Helle om tilladelse til at bringe ud af landet. Noget af asken skulle spredes ved det hellige sted i Bodhgaya og urnen rejste hun efter de 49 dage til den lille paradisø, Formentera i Spanien nær Mallorca, hvor Niels siden sin ungdom havde tilbragt megen tid også til tilbagetrækning, og de sammen havde ofte været der. Her blev asken spredt i havet sammen med de lokale venner. Helle følte en stor samhørighed i disse ceremonier.

Jeg vil altid mindes Niels Geistrup med glæde og taknemmelighed for hans åbne sind.

Ole Nordstrøm

Anette Rask Petersen

Født: 20. oktober 1939
Død: 17. september 2009

Anette døde af kræft efter et længere forløb, hvor hun var rimelig frisk, men de sidste 2 uger gik det meget hurtigt.
Anette kom flittigt i centeret og deltog i praksis og studieforløb, og hvert år tog hun til sin lærer, Tenga Rinpoches forårskursus i Kathmandu.

Buddhistisk Bisættelse
Fredag, den 25. sept. Kl. 14 blev der holdt buddhistisk bisættelse for Anette i Søndre Kapel på Bispebjerg Kirkegård, som hun selv havde ønsket det. Da hun var enlig, var det hendes søster, Marianne, der også er buddhist, der arrangerede bisættelsen m.m., og den blev ledet af Lama Ani Ea og Lama Dorji. Marianne havde været glad for at benytte det lille hefte ”Buddhistisk bisættelse” som hun havde fået i centeret, og hun var glad for at så mange buddhister , der kendte Anette, var mødt op og deltaget i ceremonien. Flere familiemedlemmer udtrykte bagefter, at det var en fredfyldt og enkel bisættelse.

En Øpagme/Amitabha buddhafigur var anbragt på en katak på kisten over Anettes hoved. Ceremonien indledtes med en kort introduktion om, at det kun er kroppen der dør, og at vi ikke er adskilte, og derefter Dorje Sempa renselsespraksis med anvendelse af dorje og klokke. Dernæst Tilflugt og den korte Tjenrezig meditation, som var blevet trykt af Bispebjerg bedemandsforretning med danske undertekster, således at familien og venner kunne følge med i, hvad der sker. Under mantrarecitationen lød pludselig snorken, og jeg troede, at det var en ældre dame og at ceremonien måske var for lang, men det viste sig at være en ca. 5 årig pige, der slappede af ved den beroligende effekt. Der var lejlighed til at sige noget om Anette og dernæst stilhed og Dewatjen-bønnen og Øpagme-mantra, og Lama gik rundt om kisten og kastede velsignede ris på den.

Gennem mange år, har Ani Ea undersøgt og forespurgt Tenga Rinpoche og andre Rinpocheer vedrørende ritualet, og i vores vestlige sammenhænge er det endt med denne forholdsvis korte ceremoni på ca. en halv time af hensyn til familie og ikke-buddhister, i stedet for den lange traditionelle tibetanske ceremoni, som bliver reciteret, og man ikke kan deltage i. Denne længere ceremoni kan f.eks. udføres ved ligbrændingen. Det blev nævnt, at H.H. Karmapa, Tenga Rinpoche havde bedt for Anette, Khandro Rinpoche og hele hendes kloster havde bedt og lavet Dorje Sempa, samt at Lamaer og munke i Pullahari-klosteret i Kathmandu lavede bønner hver dag i 49 dage. I centeret bliver der bedt på 7. Og 21. dagen.

Bagefter blev vi inviteret med hjem til Marianne på Christianshavn til en dejlig anretning. Mariannes mand, Berthel indledte med nogle velvalgte ord om Anettes liv: Selvom det kun er kroppen der dør, så føler vi alligevel savnet ved at have mistet Anette og hendes gode humør, og hun havde for familien virket som en rollemodel med sin livsstil og store rejseaktivitet. De havde også rejst en del sammen, bl.a. for et par år siden i Laos og Cambodia m.m.

Anette havde arbejdet som sygeplejerske, og hendes store interesse udover buddhismen, var at studere og undersøge geologiske forekomster i hele verden. Hun rejste ofte syv gange om året og kendte de fleste geologiske museer i verden. Hvis hun havde været interesseret i det, kunne hun have taget en doktorgrad i emnet! Hendes store sirligt ordnede og registrerede samling af sten og fossiler vejede så meget i hendes lille lejlighed, at hun var bekymret for, om gulvet kunne holde. Store dele af de mange sjældne fund i samlingen skulle gå til Geologisk Selskab i København og i Jylland.

Det er en stor glæde for mig, at høre om vennernes særlige kvaliteter, og jeg er taknemmelig for at være med til at mindes Anette sammen med familien. Søsterbørnene skulle hver have en Buddha-figur og Anette havde også bestemt, at mange af hendes buddhistiske ting skulle doneres til centeret. Marianne tilbød mig en lille slidt bedekrans, som Anette havde fortalt, at hun havde fået af mig, da hun skulle lave glidefald, men hun blev glad, da jeg foreslog, at hun selv kunne beholde den.
Anette ønskede at blive begravet i ”De ukendtes grav” på Ordrup kirkegård, som hun holdt meget. Hun boede lige i nærheden og havde ofte færdes der.
Når vi ses til meditationsaftener og kurser, er det ikke så tit, at man fortæller om sig selv, så derfor var det berigende at samles bagefter og høre om samt opfriske gamle minder.

Med Anettes gode og spændende liv må vi håbe, at alle ønskebønnerne går i opfyldelse.

Ole Nordstrøm